Specialglas til sikring, sikkerhed og komfort
Få den rette glastype til både tryghed og trivsel
Hos Husmer Glas og Facade tilbyder vi en bred vifte af specialglas, der både beskytter mod indbrud, sikrer mod faldulykker og gør din hverdag mere behagelig. Uanset om du har brug for glas med ekstra styrke, støjreduktion eller solafskærmning, hjælper vi dig med at finde den helt rette løsning – med professionel rådgivning og høj kvalitet som standard.
Sikkerhedsglas – beskyt dine kunder og medarbejdere
Sikkerhedsglas er designet til at være ekstra modstandsdygtigt, og anvendes især i bygninger, hvor der færdes mange mennesker. Det sikrer mod personskader ved sammenstød, da glasset ikke splintrer eller knuses som almindeligt glas. Derfor er det et lovkrav i mange offentlige og kommercielle miljøer – og en vigtig del af en ansvarlig bygningsløsning.
Sikringsglas – Forebyg indbrud og beskyt dine værdier
Sikringsglas er ideelt til butikker og erhverv, hvor sikkerhed mod tyveri er i højsædet – f.eks. banker og guldsmede. Selvom glasset i sig selv kan knuses, er det konstrueret med særlige krav til karmene, som forhindrer indtrængen. Det gør det vanskeligt for ubudne gæster at komme ind, selv med voldsom påvirkning.
Funktionsglas – Når komfort og klima også tæller
Funktionsglas handler ikke kun om sikkerhed – men også om livskvalitet. Har du svært ved at sove pga. trafikstøj? Eller bliver lokalet for varmt i sommersolen? Vi tilbyder løsninger med lydisolerende og solafskærmende egenskaber. Det kan være UV-filtrerende glas, støjdæmpende glas med lydlaminat eller flerlagsruder med forsatsrammer – alle designet til at forbedre din hverdag.
Vi rådgiver dig til den rette løsning
Uanset om du søger sikring, sikkerhed eller funktion, hjælper vi dig trygt fra idé til færdig løsning.
Kontakt os på 47 31 02 17 eller skriv på info@husmer.dk for en uforpligtende snak og et tilbud, der matcher dine behov.